Debutalbum for danskerne fra Fall of Episteme og det mindste vi kan sige er, at bandets lyd mere findes i USA end i klubberne i København. Indflydelsen er umiskendeligt den fra Kansas og de store maskiner, som onkel Sams land bugner af. Fra de første søjler i "Love Will Say", som åbner dette opus, lyder guitarerne som på et godt amerikansk rockalbum ... efter, min tro ... stemmen er langt fra perfekt, det er her skoen klemmer sig. Tilføj arrangementer, der er hørt tusind gange, og du har et album, der ikke er dårligt, men som i sidste ende ikke tilføjer noget til din musikalske kultur, og hvorfra du ikke er i stand til at huske et kor. Det er godt klaret, det er godt arrangeret, det er endda meget godt pakket, omslaget er fremragende, men det mangler smag, farve. Indflydelserne er der, for eksempel "Puchline", som straks får en til at tænke på Saga, men lidt af stemmen er langt fra Michael Sadlers. Prog-traditionen respekteres også med de 15 minutter af "usynlig korstog", som er her relativt besværlig, faktisk lang er god, det er prog, men det skal også være interessant, overraskende og her er det endnu en gang godt udført men uden overraskelse. Dette album er som en frugt af supermarkeder, smukke farver, men smagløs for smagen! Tiro 2,5 / 5